Jeg tror vi starter som lys

Gratis film på Himmelbjerggaarden – Jeg tror vi starter som lys – kom med på en en etnografisk rejse under jordens overflade, torsdag d. 14 august, kl. 20:00 i forbindelse med International Ecoliteracy Research Festival 

‘Jeg tror vi starter som lys’ (‘I think we begin as light’ / English subtitles / Længde: 40 min.)

– en film af Sille Ragnhild Skovgaard & Emma Harris, som kommer og præsenterer. Gratis for alle!

(Det samme gælder en samtale om forbundethed og animisme med Anne Dorte Michelsen – Vi kan ikke leve alene – som foregår den følgende dag på festivalen kl. 11:00.)

Kom med på en en etnografisk rejse under jordens overflade, der udforsker de komplekse forhold mellem jordbrugere, mikroorganismer, planter og sollys. En sanselig og poetisk kortfilm om den frugtbare jord, der forsvinder under os – og om dem, der kæmper for at genskabe den. I et sensorisk fletværk af ukrudtsplanter, traktorbrummen og svampesporer følger vi en række danske regenerative jordbrugere, der eksperimenterer med nye måder at drive landbrug på.

Filmen dvæler i grænselandet mellem forestillinger og transformation; hvor lys bliver til sukker, hvor kroppe opløses i landskaber, og hvor jorden træder frem som et pulserende, levende økosystem. Filmen er en invitation til at stille det presserende spørgsmål:

• Hvordan skal vi drive landbrug i fremtiden?
• Og hvordan gør vi det i samarbejde med de andre arter og materialer, der omgiver os?

---

Om filmskaberne

‘Jeg tror vi starter som lys’ er skabt under Emma Harris’ og Sille Skovgaards antropologiske specialefeltarbejde i 2023 og fik premiere på den danske dokumentarfilmsfestival CPH:DOX i 2025. Emma Harris er uddannet visuel antropolog med stor interesse for relationer mellem jordlevende arter, poetisk filmæstetik og bæredygtige fotografiske processer. Sille er uddannet økologisk jordbruger og antropolog og engageret i regenerativt landbrug gennem sin bog Lysbønder og bestyrelsesarbejde for Foreningen Andelsgaarde.

Sammen arbejder Sille og Emma i dag på forskningsprojektet Jordforbindelser, hvor de er ansat som hhv. ph.d.-studerende og udviklingskoordinator og -kurator. Projektet undersøger, hvordan sanselige oplevelser med jord har potentiale til at styrke vores forhold til jorden, og hvordan en gentænkning af, hvad jord er kan engagere os i
landbrugsdebatten og forme vores landbrugspraksisser i en regenerativ retning. Jordforbindelser er et samarbejde mellem Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring og Foreningen Andelsgaarde og løber indtil 2027.

Spørgsmål til refleksion på ‘Jeg tror vi starter som lys’:

• Hvad er regenerativt landbrug for dig? Hvad ser du af potentialer og udfordringer i bevægelsen?
• Hvilke relationer mellem mennesker, jord, planter, dyr og mikroorganismer lagde du mærke til i filmen?
• Hvilke sanser blev vækket under filmen, og ændrede det din forestilling om, hvad jord er?
• Hvilket ansvar mener du, vi har over for jorden?
• Lærte du noget nyt om jord eller landbrug?
• Hvad sker der med vores forståelse af viden, når kunst og videnskab flettes sammen; når kunstneriske
• fortolkninger gør det udfordrende at skelne mellem fakta og forestillinger?
• Gav filmen dig lyst til selv at ændre noget i din måde at leve, spise eller tænke natur på?
• Var der noget i filmen, der gjorde dig urolig, forvirret eller provokeret?
• Blev du efterladt med en følelse af håb, afmagt, noget midt imellem og hvorfor?
• Hvilke spørgsmål sidder du tilbage med?

---

Økologisk, regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er en voksende bevægelse i Danmark, hvor flere hundrede landbrug – fra små grøntsagsdyrkere til større kvægavlere – arbejder for at genopbygge jordens frugtbarhed. De regenerative jordbrugere arbejder med minimal jordbearbejdning, bruger ingen sprøjtemidler, holder jorden dækket af planter året rundt og integrerer husdyr i kredsløbet. Alt sammen for at give de bedste betingelser for jordens mikroorganismer, som – når de trives – skaber bedre jordstruktur, øger næringsindholdet og styrker
planternes sundhed. Frem for at symptombehandle ukrudt, sygdomme og skadedyr fokuserer de regenerative jordbrugere på at forstå de dybereliggende årsager til ubalancerne og udvikle helhedsorienterede løsninger, hvor jordens sundhed, de omkringliggende økosystemer og landbrugsproduktion tænkes sammen.

Behovet for nye landbrugsmetoder er akut. FN har advaret om, at hvis det intensive industrilandbrug fortsætter uændret, kan vi om få årtier have mistet al frugtbar jord på kloden. Regenerativt landbrug omtales som et af svarene på både jord-, klima- og biodiversitetskrisen: Når jorden holdes levende øges dens evne til at lagre kulstof, holde på vand og modstå ekstremt vejr. Samtidig gives der plads til en større diversitet af arter både over og under jorden. Målet er dog ikke alene at regenerere jorden, men at genopbygge de økologiske kredsløb og bringe landbruget tilbage inden for de planetære grænser.

I takt med at “regenerativt” vinder indpas i politiske strategier og kommercielle kampagner, vokser risikoen for, at begrebet bruges til at signalere bæredygtighed uden at forpligte sig til de grundlæggende principper. Fordi principperne ikke er fastlåste og der endnu ikke eksisterer en dansk myndighedskontrolleret certificering for landbrugsformen, kan det bruges frit – også af aktører, der ikke reelt stiller regenerative krav til producenterne. Filmens forståelse af regenerativt landbrug tager afsæt i den økologiske græsrodsbevægelse,
der opstod blandt småskalajordbrugere i Danmark i 2019, og som i dag videreføres og udbredes af Foreningen Regenerativt Jordbrug og Den Regenerative Jordbrugsskole. Her er det grundlæggende princip at jorden skal genopbygges med liv – ikke med kemikalier.

Om filmens tilblivelse

Filmen er vokset frem i fællesskab med jordbrugere, lydkunstnere, forskere, jord, planter og mikroliv. Med afsæt i antropologiske metoder og udstyret med kameraer, geofoner og hydrofoner har vi eksperimenteret med, hvordan andre arter i landbruget kan blive en aktiv del af filmskabelsen. Lydsiden er skabt af selve den jord og de planter, filmen undersøger – et levende lydlandskab, hvor jordens vibrationer og planters bevægelser omsættes til musik.

Vi er drevet af ønsket om at give udtryk til det liv, der ofte bliver overset og overhørt. Ikke for at tale “på vegne” af nogen, men for at undersøge, hvordan vi kan lytte anderledes. Vi ved ikke, hvordan det føles at være en svamp, der udveksler næring med en græsrod, eller en frø, hvis kvækken bliver overdøvet af en traktor – men vi tror, det gør en forskel at prøve at forestille sig det.

Vi er bevidste om de etiske dilemmaer, der er forbundet med at bruge spekulation i formidlingen af det mere-end-menneskelige, hvor man let kan komme til at forsimple eller romantisere naturen og de andre arter. Men vi fortæller historierne alligevel, fordi vi, i tråd med feministiske tænkere, mener, at det er farligere helt at lade være.

---

Se også:

---