Ejendomsret, filosofi og ekspropriation

… samfundsomvæltende ting og sager. Der er meget at sige om det, men her er en lille, hurtig apropos kommentar:

Læste fornylig i Politiken at “…Skandinaviens største udbyder af open source står klar med et alternativ…“, som svar på Chromebook skandalen, og at det drejer sig om “sølle fem millioner”.

Computerworld bekræfter: “…Den danske open source-leverandør Magenta står klar til at erstatte Google, så kommuner og skoler kan komme Chromebook-sagen til livs. Det koster kun fem millioner kroner, siger Morten Kjærsgaard, der står bag virksomheden….“.

I dag kan man så i ING/RADAR “Få overblikket: Sådan er kommunerne fanget i Microsofts systemer“: “Kommunerne føler sig bundet på hænder og fødder. Der er ingen vej uden om Microsofts systemer i den offentlige sektor, lyder det. Her er den hurtige indføring i afhængighedsforholdet.”.



Velkommen til platformøkonomien i dens videste forstand: ekspropriation, afhængighed og total dominans over dit infoliv. Som din bil eller traktor, intet kan du længere eje helt og aldeles; som Leonard Cohen sang:

“You can say that I’ve grown bitter but of this you can be sure.
The rich have got their channels in the bedrooms of the poor.
And there’s a mighty Judgement coming
but I may be wrong…”. [Tower of Song]

Og det er da lettere at leje og lege end det er at være ansvarlig og tage ejerskab, det ved enhver, som har haft en gammel bil eller et gammelt hus: finansielt sorte huller, ingen tvivl. Men mon ikke det langsomt er letfatteligt at staten og eliten og alle andre der har taget en bid af magtens kage, de kommer sgu efterhånden sjældent og hjælper, når det kniber, selv ikke i verdens lykkeligste land og velfærdscirkus Veltilfreds Danmark.

Nå, software vendor lock-in, og ekspropriation…

Sjovt nok har den der “open source” løsning stået til rådighed i 20 år og mange har forsøgt at få den inden døre, og mange steder – kommuner, regioner, stater, koncerner osv. rundt om i verden – med fremsigt har omfavnet open source software. Det giver uafhængighed, udvikler kompetencer og fundamental forståelse af IT/computer systemer, og fine færdigheder. Og så er man med at et samfund, grupperinger af udviklere, som sammen bygger noget. Det er Lego med bits for børn og voksne. Alle kan deltage. Og det koster ingenting! Der er altid en nørd i nærheden, som kan hjælpe dig i gang.

Nu er de platforme, der bruges i det offentlige præget af kompleksitet og dårligt design og således er der ikke nogen 1-til-1 løsning/erstatning mulig i alle sager, men mon ikke det er tid til at rydde op i de arbejdsgange, inden det bliver for algoritmitiseret, dvs. affolket og opak. Under alle omstændigheder kan meget gøres her og nu.

Det er måske langt fra hovedtemaet på denne side – se dog overlappet her: Permacomputing. Permaculture og Free/Open Source Software er gør-det-selv bevægelser. Således er Free Software værdierne og Open Source metodikken relevante udenfor software og tiltrækker stadig min opmærksom. Se fx. “Open Source Seed Networking“.

Gør det selv / Sig nej til platformøkonomi og ekspropriation

Anekdoter: Det er ca. 20 år siden at Free Software gav mig en form for frihed, der er værd at have i sin computer. I dag bruger jeg Linux Mint.

Sidst i 00erne var jeg med til at organisere computer workshops i Amazonas. Vi skilte computere ad, snakkede om de enkelte komponenter i metaforer og eksakte termer (dynamisk/statisk, som Heisenberg kaldte det), satte dem sammen igen, tændte dem, installerede et ganske gratis operativsystem og gik ind i cyberspace. I øvrigt en fin oplevelse at afdække overlap og forskellighed mellem det elektriske skærmunivers og den shamanistiske trance-baserede virkelighed, men det er en anden samtale…

Det korte af det lange: Informationsteknologi er alt for basalt neurologisk set, alt for vigtigt økonomisk, og alt for kritisk i infrastruktur til at overlade til ansigtsløse koncerners algoritmer og skjult kode. Kilden skal frem i lyset. Og …. hvis man vil have noget gjort ordentligt, skal man gøre det selv.

Gør det selv / Sig nej til platformøkonomi og ekspropriation

Source