Posted by 
Som del af mit deltidsarbejde på SDU FoodLab har vi indledt et godt samarbejde med Steen Nørhede. Her er et lille skriv om en markvandring med Steen Nørhede, som vi var på fornylig. Teksten er først udgivet her: https://koldingfood2030.dk/markvandring-med-steen-norhede/
SDU FoodLab gik fornylig på markvandring med Steen Nørhede på Sandholm i udkanten af Kolding, nær Fynslund, som er et landbrug i et interessant generationsskifte. Skiftet involverer blandt andet etableringen af Kolding Gårdbryggeri, her i deres egne ord:
Kolding Gårdbryggeri er et familiedrevet mikrobryggeri i udkanten af Kolding. Den gamle ryttergård Sandholm huser bryggeriet, og har siden 1925 været i familien Grønbæks eje. Sandholm kan spores helt tilbage til 1600-tallet, hvor den dengang hørte under Kolding Hus.
I januar 2022 blev der på Sandholm gennemført et generationsskifte, hvor Signe, sammen med sin mand René, overtog Sandholm fra sine forældre Per og Gitte. I takt med at den nye generation har overtaget gården, er der kommet nye idéer og kræfter til. I fællesskab med Nanna blev ideen om et mikrobryggeri til, og det er derfor at vi i dag er i gang med udvikle og skabe Kolding Gårdbryggeri.
Vores store drivkraft i bryggeriet er at hylde den stolte øltradition der førhen var i landsbyerne, hvor hver en gård bryggede sit eget øl med brug af de råvarer, som gården selv producerer. Vi har en drøm om, at vi på sigt skal være selvforsynende med alle malttyper. I dag producerer vi selv pilsnermalt, som vi benytter i vores bryg.
Omstillingen på Sandholm inkluderer også forsøg og tanker omkring regenerativ jordbrug, permakultur, ‘community supported agriculture’ i en form eller anden, og Sandholm er således en vigtig spiller både lokalt, som fyrtårn i Kolding Kommune, og globalt som endnu et eksempel på at man kan hvad man vil, og bidrager således til en voksende bevægelse af landbrugere, der ikke længere blot tænker inpur/output og produktion af afgrøder, men fokuserer på jordkvalitet, biodiversitet, cirkulære systemer, osv. i en holistisk ramme.
Som antydet i gårdens navn og typis for regionen er jorden sandet med varierende indhold af organisk materiale og traditionen tro har Sandhold derfor en del kvæg. Græs gror med glæde i fattig sandet jord og kvæg, som også får, har en nærmest mirakuløs evne til at omsætte græs ikke kun til deres egen vækst og mælk, og dermed gøre græs til menneskeføde på steder, hvor det er svært og tilnærmelsesvist umuligt at dyrke noget andet, men også øge biodiversiteten omkring dem. Læs mere om det nederst i teksten.
På Sandholm er Signe og René værger for circa 130 hektar af moder jord og vi gik på markvandring med Steen Nørhede for at snakke om de spændende muligheder jorden giver for at komme ud af den blindgyde som nutidens landbrug befinder sig i. Steen Nørhede har været i gang i årtier og går forrest uden bare at snakke om det.
Steen Nørhede er agronom og en af Danmarks førende eksperter om regenerativt landbrug. Den 25. april vil han fortælle om fremtidens landbrug, som bliver både økonomisk og økologisk den bedste mulig løsning for samfundet, men det vil tage tid. Steen skriver følgende om sig selv:
“Mit navn er Steen Nørhede. Sammen med min kone Pia og datter Maria (14 år) bor vi på et økologisk forsøgslandbrug på 11 ha. med 10- 15 får, kyllinger, høns, ænder, og omkring 0,8 ha med spisekastanjetræer og valnøddetræer.
Vi har en grøntsags have med en masse gravefri bede, æbletræer, frugtbuske og vinstokke til selvforsyning. Vi har en lille skov til brænde i masseovn og et brænde- og flisfyr. Vi har vandværk, to solcelleanlæg og nødstrøms generatorer. Vi arbejder på at blive næsten 100 % selvforsynende for at kunne demonstrere, at det er muligt uden de store omkostninger. Jeg arbejder som underviser, foredragsholder, økologikonsulent og konsulent i regenerativ jordbrug og skovlandbrug.
Siden 2017 har jeg arbejdet intenst med dyrkning af græsmarksblandinger bestående af 10-26 forskellige plantearter i samme mark til græssende dyr. Vi dyrker polykulturblandinger med 7-10 forskellige kornarter, bælgplanter og olieplanter, som sås samtidig på marken og høstes “i et hug” med almindelig mejetærsker. Afgrødeblandingen anvendes som kraftfoder til drøvtyggere, svin og fjerkræ. Jeg er faguddannet landmand, agronom fra Landbohøjskolen og har bestået en række kurser med permakultur, økologiske- og biodynamiske dyrkningsmetoder.
De sidste 2 år har jeg været under uddannelse til konsulent i Soil Food Web”
Det var en dejlig formiddag med efterfølgende frokost (dansk quinoa salat og andet godt bioregionalt mad fra Gartneriet Rødmose og Cultiwilding) hvor vi brugte jord- og vandtestekits fra Earthwatch, samt selvfølgelig en spade og Steens medbragte jordkomprimeringstester eller penetrometer, der viser hvor meget jorden er komprimeret, som følge af pløjning og dermed tung trafik. Vi talte orme eller mangel på samme på en økologisk dyrket mark, som havde de klassiske kendetegn af traktor/plov:
Præcis fra det punkt hvor ploven ikke når længere ned, var jorden så komprimeret, at planternes rødder ikke kunne trænge igennem, mens det pløjede øverste lag manglede mikroliv og dermed struktur til at holde på vandet, og modsat til at lade vandet trænge igennem, når der er for meget, som der i år har været, uden at det medfører erosion.
Steen sagde: “Ja, det ser ud som om at i bruger den og den plov”, vurderet udfra dybden og bredden på sporene og den kompakte jord. Med andre ord: det er ikke et abstrakt teoretisk problem at pløje jorden, men efterlader dybe, voldsomme spor, der på den lange bane fører til en døende jord. Det er ikke helt ulig at lade sit vand i bukserne, når man fryser: det føles dejligt varmt her og nu, men…
Med på markvandring med Steen Nørhede havde vi også den besøgende forsker, Associate Professor Francesca Valsecchi, som er leder af Tongji Universitets “Ecology and Cultures Innovation Lab” i Shanghai, Kina.
Det var begyndelsen på en spændende samtale og udvikling, som SDU FoodLab i samarbejde med Steen og Signe vil fortsætte. Mere om det på et andet tidspunkt.
For nu, nyd denne korte video med Steen:
Som lovet ovenfor, her er en relativt kort, maskinskrevet indførelse i koens magiske verden:
Køers komplekse fordøjelsessystem spiller en central rolle i holistisk afgræsning og bidrager til øget biodiversitet i græsarealer. Selvom en ko kun har én mave, er den opdelt i fire afdelinger—vommen, netmaven, bladmaven og løben—som arbejder sammen om at nedbryde fiberrige planter, hvilket er essentielt for både dyrets sundhed og miljøets balance.
Vommen: Gæring og jordforbedring
Vommen er den største afdeling og fungerer som en gæringstank, hvor mikroorganismer nedbryder plantematerialer. Denne proces frigiver ikke blot energi til koen, men også organiske forbindelser, som gennem afføringen bidrager til jordens frugtbarhed. Når køer græsser i et område og derefter afgiver deres afføring, beriger de jorden med næringsstoffer og fremmer væksten af forskellige plantearter. Dette skaber en mere varieret planteflora, som igen understøtter en bredere vifte af dyrearter, fra insekter til fugle.
Netmaven: Naturlig filtrering og beskyttelse af miljøet
Netmaven fungerer som et filter, der opfanger ufordøjelige materialer, hvilket beskytter både koen og miljøet mod forurening. I en holistisk afgræsningspraksis betyder dette, at koen er i stand til at udnytte det naturlige græsland effektivt, samtidig med at skadelige materialer holdes ude af fødekæden.
Bladmaven: Effektiv vandudnyttelse
Bladmaven absorberer vand og næringsstoffer fra den delvist fordøjede føde. I tørre områder, hvor vand er en knap ressource, er dette særligt vigtigt. Koens evne til at genanvende vand fra sin føde betyder, at den kan overleve på mindre vand, hvilket er en fordel i bæredygtig græsning. Når vandet optages effektivt, bliver afføringen også fastere og mere koncentreret med næringsstoffer, som bidrager til jordens sundhed.
Løben: Fordøjelse og næringsstofcyklus
Løben fungerer som den “sande” mave, hvor saltsyre og enzymer nedbryder føden yderligere. Dette gør næringsstofferne tilgængelige for koen og sikrer, at den får energi og byggesten til vækst og produktion. Samtidig bidrager afføringen fra løben med vigtige mineraler og organiske stoffer til jordlaget, hvilket fremmer en sund cyklus af næringsstoffer.
Holistisk Afgræsning og Biodiversitet
Når køer flyttes rundt i et græsningssystem, efterligner de naturlige mønstre af vilde græsædere. Dette forhindrer overgræsning af bestemte områder og giver planter tid til at komme sig og sprede sig. Denne praksis skaber et dynamisk miljø, hvor forskellige planter og dyrearter kan trives, hvilket øger biodiversiteten. Desuden hjælper koens afføring med at gøde jorden og tiltrækker insekter, som igen bliver føde for fugle og andre smådyr.
På denne måde er køers unikke fordøjelsessystem ikke kun en nøgle til deres overlevelse, men også et vigtigt værktøj i at fremme økosystemernes sundhed og biodiversitet gennem holistisk afgræsning.